Alexander Grandt

Entries from april 2007

FORNUFTIGT: Blair dropper EU-folkeafstemning

april 22, 2007 · 2 Kommentarer

Fredag d. 20 april 07 kunne det i Politiken læses at Blair nu dropper hans løfte om en folkeafstemning om en kommende traktat, og foreslog, på linje med Anders Fogh, at han ønsker en mini-traktat for EU.

»Hvis der ikke er tale om en forfatningstraktat, som grundlæggende ændrer forholdet mellem EU og medlemslandene, så der ikke samme argument for at holde en folkeafstemning«

, siger Blair til den britiske avis Financial Times

Udmeldingen fra Blair er fornuftig, og betyder at vi nu kommer endnu et skridt nærmere en mini-traktat for EU der ændre i EUs regler og institutioner, således at disse stemmer overens med antallet af medlemslande.

Spørgsmålet om en nød-traktat, og dernæst afgørelsen om at denne ikke skal gennem en folkeafstemning, er fornuftigt for de fleste ansvarsfulde politikere. Men hvorfor ikke tage en generel debat om folkeafstemningerne der er forbundet med EU?

De forskellige traktater, forfatninger og aftaler er for de fleste danskere så kompliceret at de ikke vil kunne træffe et valg ud fra aftalernes indhold. For mig at se handler det om at få gennemført vigtige aftaler for at styrke Danmark og EU. Det har gang på gang vist sig, at den danske befolkning er i tvivl om traktaternes indhold, og at det ikke bare er nok med en god gang oplysningsarbejde fra partier og foreninger.

Jeg tror vi må komme til erkendelsen af, at største delen af befolkningen i den grad er indkompetent i spørgsmålet om JA eller NEJ til diverse traktater. Desværre lader det til, at ingen dansk folketingsmedlemm eller europaparlamentariker tør tage debatten op.

Kategorier: EU

LO og S skal skabe social kvalitetsreform!

april 11, 2007 · Skriv en kommentar

I dag startede regeringen forhandlingerne med bl.a. LO om en kommende kvalitetsreform i den offentlige sektor. Flere politiske kommentatorer har efterhånden udtalt, at forhandlingerne er et slag i hovedet på socialdemokraterne og et venligt vink til regering. Jeg er fuldstændig uenig!

For mig er det helt naturligt at LO deltager i regeringens forhandlinger. LO skal selvfølgelig være en aktiv deltager, og tilkæmpe sig rettigheder og fordele for egne medlemmer. Rigtig mange tusinde mennesker er medlem af LO, og disse forventer at LO, uanset hvilken regering, kan forhandle om bedre vilkår.

Forhandlingerne er udslagsgivende for den kommende organisering af den offentlige sektor, hvis LO havde sagt nej til at deltage i forhandlingerne, kunne det have betydet dårligere vilkår for rigtig mange danskere. LO skal sammen med Socialdemokratiet sikre en social kvalitetsreform, der styrker den offentlige sektor og vores velfærdssamfund.

Hvis socialdemokraterne og LO formår at skabe et tæt samarbejde omkring kvalitetsreformen, så kan treparts-forhandlingerne give os endnu bedre muligheder for at skabe positive resultater til fordel danskerne.

Vi skal altså ikke græde over LOs forhandlinger med regeringen, men istedet se det som en direkte mulighed for stærk inflydelse på den kommende kvalitetsreform.

Kategorier: Fagbevægelsen · Socialdemokratiet