Siden regeringen annoncerede trepartsforhandlingerne med fagbevægelsen, staten, regionerne og kommunerne, har et utal af politiske kommentatorer forsøgt at gøre sig kloge på socialdemokraternes politiske situation, og kommende strategi. Det har de selvfølgelig deres fulde ret til.
Desværre er de fleste nået til den konklusion, at socialdemokraternes budskab om velfærd frem for skattelettelser nu er et afsluttet kapitel, og regeringen nu har bevist, at de i lige så høj grad som socialdemokraterne vil velfærd frem for skattelettelser.
Jeg skal gerne indrømme, at jeg havde håbet på en langt stærkere og mere offensiv strategi fra socialdemokraterne i forbindelse med trepartsforhandlingerne. Jeg havde håbet på, at socialdemokraterne ville præsentere deres svar på et eventuelt forhandlingsresultat, et resultat der selvfølgelig ville være langt bedre og mere visionært end regeringens.
Trepartsforhandlingerne har været en del af kvalitetsreformen. Fagbevægelsen(arbejdstager) har været i forhandlinger med arbejdsgiver, i dette tilfælde stat, regioner og kommuner, om bedre forhold for de offentligt ansatte. Forhandlingerne har altså fundet sted på de præmisser vores arbejdsmarked er så kendt for. Derfor har det været fuldstændig naturligt, at fagbevægelsen, trods tilknytningen til socialdemokratiet, har været en aktiv spiller i forhandlingerne.
Men forhandlingerne har trods alt ikke været så succesfulde som forventet. Jo vist har LO og AC skabt resultater for deres medlemmer, men FTF forlod forhandlingsbordet, et bevis på at regeringen ikke ønskede markante forbedringer for en stor del af de offentlige ansatte, nemlig skolelærer, sygeplejersker, politibetjente etc.
Jeg er langt fra enig med de kommentatorer der har erklæret socialdemokraternes dagsorden for død. Der foregår en vigtig kamp i øjeblikket, og den har regeringen langt fra vundet endnu.
Trods trepartsaftalen, så demonstrerer og strejker flere hundrede medarbejdere i plejesektoren, og hovedparten af de offentlige ansatte er ikke tilfredse før der kommer lønstigninger på bordet.
Desuden er det kun en del af regeringens kvalitetsreform der nu er faldet på plads. Forhandlingerne om resten af kvalitetsreformen er end ikke begyndt endnu.
Kampen om velfærdsdagsordenen kan selvfølgelig tabes når som helst. Derfor skal partiet til at blive færdig med den politikudvikling der foregår i partiets udvalg. Befolkningen har brug for et svar fra socialdemokraterne. Selvfølgelig har Helle Thorning-Schmidt de rette kommunikationsevner, men uden en færdigformuleret politik, så er kommunikationsevnerne nyttesløse.
Vi har de rigtige svar til befolkningen, men jo længere tid det lykkedes for de politiske kommentatorer at erklære vores dagsorden for død, jo lettere er det for regeringen at overbevise befolkningen om dens politik.
1 svar so far ↓
Thomas Gloy // juli 6, 2007 at 7:48 pm
Hej Alexander
Du har ret i at VK ikke har vundet kampen om velfærden endeligt, men for et godt stykke tid. Og S har selv været med til at sætte dem i den situation. Jeg var længe af den overbevisning at kvalitetsreformen ikke rigtig var blevet forankeret i befolkningen. Den var kommet lidt underligt til verden og folk kunne ikke forholde sig til den. Heller ikke aftalen uden FTF var imponerende, men da de kom med skete der en ændring.
Pressen og de politiske kommentatorere har længe med den intensive (positive) dækning skabt en langt bedre forankring i befolkningen, der ikke gør det bedre af at Henrik Sass Larsen for det første kritiserer fagebevægelsen og for det andet opfordrer til at bryde det danske aftalesystem med krav om ekstra løn inden overenskomstforhandlingerne. Alt i alt står Fogh nu med en sejr.