De fleste af os forbinder julen med glædernes tid. Vi samles om familien og mindes vores rødder. Men ikke alle oplever julen sådan. Mens eksperter forudser rekord høj omsætning i detailhandlen så findes der i Danmark 40.000 børn der lever i fattigdom.
Regeringen har siden 2001 gennemført reformer der har betydet at de fattigste i vort samfund nu er endnu mere udsatte. Kontanthjælpsloftet, starthjælpen og de forfærdelige forhold i vores asylcentre har skabt en større ulighed i vort samfund.
Idag var jeg på gaden for at hjælpe de fattigste børn i Danmark. DSU har sammen med 3F-ungdom, Metalungdom og DUI Leg & Virke skabt kampagne 40.000 lys. I løbet af december måned vil vi sætte fokus på de mennesker der har mindst, og ikke for del af alle julens glæder. 40.000 klistermærker sælges for en krone stykket og pengene går ubeskåret til Børnenes Kontor.
Jeg kan opfordre alle der har lyst til at hjælpe og skabe en bedre jul og et bedre liv for disse børn til at støtte op om kampagnen. På www.40000lys.dk kan du læse hvordan du har mulighed for at hjælpe til.

