Alexander Grandt

Entries categorized as ‘EU’

Tale til grundlovsmøde

juni 16, 2007 · 2 Kommentarer

Esbjerg, d. 5. Juni 2007

Efter Frankrig og Hollands nej til forfatningen var der dømt tænkepause for EUs politikere og medlemslande. Den forfatning, der skulle sikre et mere demokratisk, mere retfærdigt og mindre bureaukratisk EU, blev kasseret og gemt af vejen.

Desværre har tænkepausen ikke båret meget med sig. Den foreslåede forfatning havde visioner, ideer og ville sikre en positiv udvikling i EU. Nu er visionerne og drømmene lagt på hylden, og politikerne sidder som administratorer af deres eget system.

Forfatningen var første skridt på vejen mod et mere åbent og demokratisk EU system. Det handler ikke om EU grundlov kontra Den Danske Grundlov. Vi må anerkende at verden er stor, vi må anerkende at politiske problemstillinger ikke løses udelukkende i de nationale parlamenter.

Forfatningen ville sikre at EUsystemet er gearet til dets formål, og vi kunne sikre et langt mere handlekraftigt EU. I Europa har vi muligheden for at enes om et handlekraftigt samarbejde, der sikre vækst og udvikling, der bekæmper fattigdom, der markerer sig internationalt og sikre mere indflydelse til EU og medlemslandene.

Det er helt klart for mig, at EU selvfølgelig ikke skal blande sig i alt, men EU skal lave lovgivning på områder der vedrører alle medlemslande. Det er jo ikke bare for sjov at socialdemokraternes parlamentsmedlem, Dan Jørgensen, involvere sig i EUs miljøpolitik. Når EU regulere de 100.000 kemikalier der omgiver os i vores hverdag, eller vedtager at medlemslandende skal arbejde for en nedbringelse af deres CO2-udledning med 20 procent, så sker dette jo i EU regi, fordi her er brug for en fælles indsats, fordi alle borgere i EU skal sikres et godt miljø.

EU har mere en nogen sinde før brug for en forfatning til at sikre samarbejdets fortsatte eksistens. Når Blair ønsker en mini-traktat der ikke skal vedtages ved en folkeafstemning, så er det yderst fornuftigt. Set i forhold til EUsystemets stabilitet. Men der er ingen tvivl om, at jeg i højere grad ønsker en langt større og mere indholdsrig traktat, som forfatningen der desværre blev nedstemt i Frankrig.

Her hjemme bliver EU ofte kritiseret for udelukkende at forbedre forholdene for virksomheder, og forringe dem for borgerne. Men med vores fire forbehold, har vi jo truffet et valg om, at ville holdes uden for vigtige dele af samarbejdet.

Forbeholdene skal hurtigst muligt afskaffes. Samtlige forbehold er forældet, og de betyder alle sammen, at vi i Danmark er sat uden for indflydelse. Når det gælder forsvarssamarbejde, den fælles valuta, unionsborgerskabet og det retslige samarbejde, så har vi meldt pas, det har i stedet skabt dårligere forhold for Danmark og Danskerne.

Lad os afskaffe forbeholdene, og lad Danmark gå forrest for et progressivt EU. Vi ved at EU skaber fred og mangfoldighed, vi ved at EU sikre demokrati og vi ved at EU gør en forskel i verdens brandpunkter.

Nu må vi snart stoppe med, udelukkende at diskutere EUs struktur og systemer. Hvis det nogensinde skal lykkedes for befolkningen at lægge pres på EUs parlamentarikere, så er vi nødt til at forholde os til den politik der behandles i EU. Det kan ikke nytte noget at diskussionerne stadig handler om uretfærdige, udemokratiske og bureaukratiske systemer. Hvis vi nogensinde vil skabe et demokratisk EU, så har vi alle sammen et ansvar for at bringe politikken der behandles i Bryssel videre til debat i Danmark og resten af medlemslandende.

Tak for ordet!

Kategorier: EU

Den danske grundlov eller EU-grundlov?

maj 30, 2007 · 2 Kommentarer

… Det er overskriften på et grundlovsarrangement i Esbjerg afholdt af folkebevægelsen mod EU.

Efter Frankrigs og Hollands nej til forfatningen blev der officielt erklæret “tænkepause”. Det lader til, at tænkepausen ikke har budt på andet end en ny mini-traktat.

Den 5. juni klokken 14.00-17.00 kan du opleve Line Barfod(EL) og jeg i en debat om fremtidens EU.

Arrangementet bliver afholdt i Strandbyparken i Esbjerg. For de der ikke har tid eller mulighed for at opleve debatten, vil jeg selvfølgelig uploade mit bidrag her på bloggen.

Kategorier: EU

FORNUFTIGT: Blair dropper EU-folkeafstemning

april 22, 2007 · 2 Kommentarer

Fredag d. 20 april 07 kunne det i Politiken læses at Blair nu dropper hans løfte om en folkeafstemning om en kommende traktat, og foreslog, på linje med Anders Fogh, at han ønsker en mini-traktat for EU.

»Hvis der ikke er tale om en forfatningstraktat, som grundlæggende ændrer forholdet mellem EU og medlemslandene, så der ikke samme argument for at holde en folkeafstemning«

, siger Blair til den britiske avis Financial Times

Udmeldingen fra Blair er fornuftig, og betyder at vi nu kommer endnu et skridt nærmere en mini-traktat for EU der ændre i EUs regler og institutioner, således at disse stemmer overens med antallet af medlemslande.

Spørgsmålet om en nød-traktat, og dernæst afgørelsen om at denne ikke skal gennem en folkeafstemning, er fornuftigt for de fleste ansvarsfulde politikere. Men hvorfor ikke tage en generel debat om folkeafstemningerne der er forbundet med EU?

De forskellige traktater, forfatninger og aftaler er for de fleste danskere så kompliceret at de ikke vil kunne træffe et valg ud fra aftalernes indhold. For mig at se handler det om at få gennemført vigtige aftaler for at styrke Danmark og EU. Det har gang på gang vist sig, at den danske befolkning er i tvivl om traktaternes indhold, og at det ikke bare er nok med en god gang oplysningsarbejde fra partier og foreninger.

Jeg tror vi må komme til erkendelsen af, at største delen af befolkningen i den grad er indkompetent i spørgsmålet om JA eller NEJ til diverse traktater. Desværre lader det til, at ingen dansk folketingsmedlemm eller europaparlamentariker tør tage debatten op.

Kategorier: EU