Idag vedtog det færøske Lagting endelig den lov der krimminaliserer diskrimination af homoseksuelle. Jeg glæder mig over at vi nu kommer tættere på fælles værdier mellem Danmark og Færøerne.
Situationen i det færøske demokrati er dog ikke tilfredsstillene. Medlemmer af Lagtinget argumenterer med bibelen i hånden og er med til at blande religion og politik. Forhold vi i Danmark kæmper mod i andre dele af verden.
Danmark må snart træde i karakter, og kræve fælles værdier i rigsfælleskabet. Forholdende på færøerne er pinlige og fuldstændig uacceptable. Mens vi i Danmark har haft beskyttelse af minoriteter hvad end det er etniske eller seksuelle, så har færøerske minoriteter været udsat for en heksejagt der har tvunget dem i sikkerhed i Danmark. Og ikke nok med det så er det først fra april 2007 at det er ulovligt for forælde at revse deres børn.
Der er ingen tvivl om at den kristne middelalderlige kultur hersker på færøerne. Filmen DaVinci Mysteriet blev udsat for cencur af biografejerne selv. Derfor kunne filmen ikke ses i nogen kommercielle biografer på Færøerne. Filmen menes at have stødt det kristne ekstremistiske samfund.
Jeg glædes over dagens beslutning, og håber – hvis dette er lovligt muligt – at se et større pres fra det danske folketing overfor det færøske lavting.
