Der er ingen tvivl om at Lars Barfods kødskandaler har gjort indtryk på den danske befolkning. Men det rådne kød har tilsyneladende ikke bekymret statsministeren. Endnu engang freder Anders Fogh forbrugerministeren trods rigsrevisionens kritisable rapport. Men det var vel også at forvente.
Hvad der er mere interessant er Dansk Folkepartis gøren og laden. Ser vi endnu engang at partiet kræver Barfod sat under administration, for derefter at løbe tilbage i folden hos V & K, eller har Pia og co. nu fået samlet sig mod nok til at forlange ministerens afgang.
Efter min mening er der en god gang troværdighed på spil. Hvis DF freder ministeren er de indirekte forsvare af en nedprioriteret kontrol af de danske fødevare og accepterer Barfods sløseri.
Nu må det være oppositionen og socialdemokratiets opgave at forklare danskerne DFs dobbeltspil. På den ene side gennemfører DF sammen med regeringen besparelser på området, og på den anden side tordner de frem med påstande om det modsatte.
Der er ingen tvivl om at dette er en sikker tabersag for V og K, men selvom det ser skidt ud for regeringen, rokker det ikke en tomme ved opbakningen til Dansk Folkeparti.
Dansk Folkeparti står i en uheldig situation. End til videre har de udelukkende forholdt sig passivt og afventer nu at statsrevisorerne kommenterer rapporten. Først derefter vil de tage stilling til om partiet har tiltro til ministeren.
Hvis jeg var DF havde jeg også foretrukket en tænkepause. Man kan ikke blæse og have mel i munden samtidig – Sætter dansk folkeparti troværdigheden på spil og freder Lars Barfod – eller slagter de nu en konservativ minister?
