Ny måling giver flertal til oppositionen

En helt ny måling giver flertal til oppositionen, samtidig er socialdemokraterne oppe på samme mandattal som ved folketingsvalget i november 07.

Det er selvfølgelig glædeligt at vi er ved at bidde os fast. I går skrev jeg et indlæg om den økonomiske situation, og jeg tror at vælgerne nu er ved at få øjnene op for udviklingen.

Samtidig har de set en regering der er internt uenige, og hvor finansministeren ikke kan kende forskel på hvad der er hans egne penge og hvad der er samfundets penge.

Held og lykke til Thorning og co.

VK har ikke vundet kampen om velfærd

Siden regeringen annoncerede trepartsforhandlingerne med fagbevægelsen, staten, regionerne og kommunerne, har et utal af politiske kommentatorer forsøgt at gøre sig kloge på socialdemokraternes politiske situation, og kommende strategi. Det har de selvfølgelig deres fulde ret til.

Desværre er de fleste nået til den konklusion, at socialdemokraternes budskab om velfærd frem for skattelettelser nu er et afsluttet kapitel, og regeringen nu har bevist, at de i lige så høj grad som socialdemokraterne vil velfærd frem for skattelettelser.

Jeg skal gerne indrømme, at jeg havde håbet på en langt stærkere og mere offensiv strategi fra socialdemokraterne i forbindelse med trepartsforhandlingerne. Jeg havde håbet på, at socialdemokraterne ville præsentere deres svar på et eventuelt forhandlingsresultat, et resultat der selvfølgelig ville være langt bedre og mere visionært end regeringens.

Trepartsforhandlingerne har været en del af kvalitetsreformen. Fagbevægelsen(arbejdstager) har været i forhandlinger med arbejdsgiver, i dette tilfælde stat, regioner og kommuner, om bedre forhold for de offentligt ansatte. Forhandlingerne har altså fundet sted på de præmisser vores arbejdsmarked er så kendt for. Derfor har det været fuldstændig naturligt, at fagbevægelsen, trods tilknytningen til socialdemokratiet, har været en aktiv spiller i forhandlingerne.

Men forhandlingerne har trods alt ikke været så succesfulde som forventet. Jo vist har LO og AC skabt resultater for deres medlemmer, men FTF forlod forhandlingsbordet, et bevis på at regeringen ikke ønskede markante forbedringer for en stor del af de offentlige ansatte, nemlig skolelærer, sygeplejersker, politibetjente etc.

Jeg er langt fra enig med de kommentatorer der har erklæret socialdemokraternes dagsorden for død. Der foregår en vigtig kamp i øjeblikket, og den har regeringen langt fra vundet endnu.

Trods trepartsaftalen, så demonstrerer og strejker flere hundrede medarbejdere i plejesektoren, og hovedparten af de offentlige ansatte er ikke tilfredse før der kommer lønstigninger på bordet.

Desuden er det kun en del af regeringens kvalitetsreform der nu er faldet på plads. Forhandlingerne om resten af kvalitetsreformen er end ikke begyndt endnu.

Kampen om velfærdsdagsordenen kan selvfølgelig tabes når som helst. Derfor skal partiet til at blive færdig med den politikudvikling der foregår i partiets udvalg. Befolkningen har brug for et svar fra socialdemokraterne. Selvfølgelig har Helle Thorning-Schmidt de rette kommunikationsevner, men uden en færdigformuleret politik, så er kommunikationsevnerne nyttesløse.

Vi har de rigtige svar til befolkningen, men jo længere tid det lykkedes for de politiske kommentatorer at erklære vores dagsorden for død, jo lettere er det for regeringen at overbevise befolkningen om dens politik.

LO og S skal skabe social kvalitetsreform!

I dag startede regeringen forhandlingerne med bl.a. LO om en kommende kvalitetsreform i den offentlige sektor. Flere politiske kommentatorer har efterhånden udtalt, at forhandlingerne er et slag i hovedet på socialdemokraterne og et venligt vink til regering. Jeg er fuldstændig uenig!

For mig er det helt naturligt at LO deltager i regeringens forhandlinger. LO skal selvfølgelig være en aktiv deltager, og tilkæmpe sig rettigheder og fordele for egne medlemmer. Rigtig mange tusinde mennesker er medlem af LO, og disse forventer at LO, uanset hvilken regering, kan forhandle om bedre vilkår.

Forhandlingerne er udslagsgivende for den kommende organisering af den offentlige sektor, hvis LO havde sagt nej til at deltage i forhandlingerne, kunne det have betydet dårligere vilkår for rigtig mange danskere. LO skal sammen med Socialdemokratiet sikre en social kvalitetsreform, der styrker den offentlige sektor og vores velfærdssamfund.

Hvis socialdemokraterne og LO formår at skabe et tæt samarbejde omkring kvalitetsreformen, så kan treparts-forhandlingerne give os endnu bedre muligheder for at skabe positive resultater til fordel danskerne.

Vi skal altså ikke græde over LOs forhandlinger med regeringen, men istedet se det som en direkte mulighed for stærk inflydelse på den kommende kvalitetsreform.